De mest hyppige udløsende faktorer for isninger
En lang række faktorer kan udløse tandsmerter for mennesker med følsomme tænder. Her er nogle af de mest almindelige udløsende faktorer for isninger:
- Spise kold mad eller drikke kolde drikke
- Spise varm mad eller drikke varme drikke
- Spise sukkerholdige eller sure fødevarer
- Vejrtrækning gennem munden i kold luft
- Tandbørstning

Andre grunde til tandsmerter, herunder huller i tænderne
Her er nogle andre almindelige problemer, som kan forårsage smerter i tænderne:
Huller i tænderne
Smerter forårsaget af huller i tænderne (karies) kan føles ligesom isninger. Huller i tænderne forekommer, når sukker i fødevarer og drikkevarer reagerer med bakterier i plakken på vores tænder og der dannes syrer. Disse syrer kan gradvist blødgøre og opløse din emalje og dentin. Børstning to gange dagligt med fluortandpasta vil bidrage til at styrke dine tænder.
Problemet med huller i tænderne er, at du måske ikke mærker nogen smerte, indtil det er meget fremskredent. Huller kan behandles i de tidlige stadier. Så selvom du ikke føler nogen smerte, er det vigtigt at gå til regelmæssig kontrol, så din tandlæge kan se tidlige tegn på huller i tænderne og hjælpe dig med at behandle dem.
Tandblegning
Mange mennesker oplever tandfølsomhed under og i en periode efter tandblegning. Ved tandblegning mener vi professionelle behandlinger, der foretages under tilsyn af en tandlæge, der bruger blegningsingredienser.
Den følsomhed, der kan opleves under og efter en blegningsbehandling, er forskellig fra dentinhypersensitivitet. Blegningskomponenterne i produktet antages at passere gennem emaljen og dentinen og trænger ind i midten af tanden, hvor de kan forårsage betændelse og midlertidig følsomhed.
Efter behandling
Det er ikke ualmindeligt, at tænderne er mere følsomme i nogen tid efter en tandbehandling. Hvis det varer ved, bør du dog kontakte din tandlæge.
Andre almindelige årsager til smerter i tænderne omfatter tandbylder og revnede tænder. Det er vigtigt at besøger din tandlæge regelmæssigt for at kontrollere sundheden af dine tænder og dit tandkød. Hvis du føler smerte eller ubehag, især hvis det fortsætter i længere tid, bør du kontakte din tandlæge.

Sensodynes online tandtjek
Tror du, at du har nogle af symptomerne på isninger i tænderne? Vores online tandtjek er et nyttigt værktøj til at lære mere. Det tager kun et par minutter, og du kan tage den med det samme.
OM ISNINGER