Hyppigt stillede spørgsmål

Hyppigt stillede spørgsmål om isninger

  • Hvad er isninger?

    Dentinhypersensitivitet eller tandfølsomhed er et almindeligt problem, der kan opstå, når dentinen eller den indre del af tanden bliver eksponeret. Det er en tilstand, som kan udvikles med tiden som følge af forskellige problemer såsom vigende tandkød og slitage af emaljen.

    Se, hvad der forårsager isninger

  • Hvorfor får man isninger?

    Tandfølsomhed kan starte, når den blødere, indre del af tanden, kaldet for "dentin", blotlægges. Dentinen ligger under emaljen og tandkødet. Tusinder af mikroskopiske kanaler løber gennem dentinen mod midten af tanden. Hvis dentinen blotlægges, kan eksterne udløsere (såsom kolde drikke) stimulere nerverne inde i tanden, hvilket resulterer i de korte, kraftige smerter, der er så karakteristiske for følsomme tænder.

    For flere oplysninger se Årsager til isninger

  • Hvordan kan jeg forebygge mod isninger?

    Tal med din tandlæge om de symptomer, du oplever. Tandlægen kan bekræfte, om følsomme tænder er årsagen til dit problem og derefter rådgive dig om, hvordan du plejer følsomme tænder, f.eks. bedste tandbørstningsteknik for dig. Derudover kan du lindre isninger i tænderne ved at ændre din almindelige tandpasta til daglig brug af en tandpasta, der er specielt udviklet til at behandle følsomme tænder, såsom Sensodyne

    For flere oplysninger se Pleje for følsomme tænder

  • Hvad udløser isninger i tænderne?

    En del faktorer kan udløse isninger i tænderne. Her er nogle af de mest almindelige udløsende faktorer for tandfølsomhed:

    • Kolde fødevarer eller kolde drikke
    • Varme fødevarer eller varme drikke
    • Sukkerholdige fødevarer
    • Syreholdige fødevarer
    • Vejrtrækning gennem munden i kold luft
    • Tandbørstning

    For flere oplysninger se Symptomer på isninger

  • Er det almindeligt at have isninger?

    Ja. Helt op mod 1 ud af 3 personer lider af isninger i tænderne, også unge mennesker. I de fleste tilfælde opstår isninger i tænderne fra 20 års alderen og op.

  • Kan isninger være tegn på noget mere alvorligt?

    Der kan være mange andre årsager til tandsmerter udover isninger. Så hvis du har tandsmerter eller føler ubehag, især hvis det fortsætter gennem længere tid, bør du kontakte din tandlæge og søge professionel rådgivning

    For flere oplysninger se Andre årsager til følsomme tænder.

  • Kan man få isninger af at børste for hårdt?

    Hvis du børster for kraftigt eller oftere end din tandlæge anbefaler, kan det forårsage vigende tandkød og slid af emaljen. Med tiden kan vigende tandkød og tab af emalje føre til blotlæggelse af dentin og dermed tandfølsomhed.

    For flere oplysninger se Andre årsager til isninger.

  • Kan tandblegning give isninger?

    Tandblegning refererer her til blegningsbehandlinger, som foretages under tilsyn af din tandlæge. Disse behandlinger indeholder blegemidler (peroxid), som vides at forårsage følsomhed hos nogle personer. Dette er ikke det samme som dentinhypersensitivitet, hvilket sker som et resultat af at have blotlagt dentin (den blødere, indre del af tanden). Tal med din tandlæge om blegningsrelateret følsomhed, hvis du overvejer en tandblegningsbehandling.

    For flere oplysninger se Tandblegning giver følsomme tænder.

Oftest stillede spørgsmål spørgsmål om syreskader

  • Hvad er syreskader?

    Slid af tandemaljen, som skyldes syre i vores kost, kaldes også for "syreerosion" eller "syreskader". Blot fire sure "fødevarer" i løbet af dagen kan udsætte emaljen for fare for syreerosion. Hvis din tandemalje er udsat for syreskader, bør du spørge din tandlæge til råds angående problemet for at få kostvejledning og lære, hvordan man bedst spiser de mange sure fødevarer og drikkevarer i den moderne kost og finde frem til den bedste mundhygiejnerutine for dig.

  • Hvorfor får man syreskader?

    Med tiden kan syreholdige fødevarer og drikkevarer slide din tandemalje ned. Disse omfatter frugt og frugtsaft, kulsyreholdige drikkevarer, sort kaffe eller te, vin og alt, der indeholder eddike såsom ketchup eller salatdressing. For at beskytte dine tænder mod syreerosion bør du tale med din tandlæge og bruge en fluortandpasta, der er specielt udviklet til mennesker med risiko for syreskader, som f.eks. ProEmalj. Spørg din tandlæge om kostvejledning for den bedste mundhygiejnerutine for dig og hvordan man bedst indtager de mange syreholdige fødevarer og -drikke, der indgår i den moderne kost.

  • Kan syreskader give følsomme tænder?

    Ja. Syreerosion kan bidrage til slid af tandemaljen. Emaljen er det hårde ydre lag af en tand. Selvom det er hårdere end noget andet stof i kroppen, kan den gradvist med tiden slides væk og blotlægge laget af dentin nedenunder, hvilket kan føre til isninger.

Hyppigt stillede spørgsmål om tandpasta til følsomme tænder

Sensodyne tandbørste