Hvad bør jeg gøre, når jeg har spist en syreholdig kost?
Hvor godt er det at tygge tyggegummi?
Hvordan undgår jeg misfarvninger på mine tænder?
Skal jeg børste tænder før eller efter morgenmaden?
Sådan påvirkes din mundsundhed
Syreholdige føde- og drikkevarer, som f.eks. frugt, (light) sodavand og vin kan være meget ætsende og skadelige for tænderne. Frugt er derimod nyttig af andre årsager, og derfor er løsningen næppe helt at undgå syreholdige fødevarer. Men du bør være forsigtig med, hvor ofte du spiser syreholdige produkter og forsøge at gøre det i forbindelse med måltider i stedet for som små mellemmåltider.
Du bør også så vidt muligt undgå at børste tænder umiddelbart efter, at du har spist eller drukket noget surt, da emaljen her er blødere og lettere kan nedbrydes. Du bør vente mindst en time, anvende en blød tandbørste og ikke børste for hårdt.
For at reducere sure fødevarers påvirkning af tandemaljen bør man derfor afslutte hvert måltid med et lille stykke ost, en slurk mælk eller skylle munden med vand. Man bør også tænke på ikke at have (light) sodavand, juice eller vin for lang tid i munden, og undgå frem for alt skvulpe det rundt i munden. Det er en god idé at bruge et sugerør, så tænderne ikke er i kontakt med syren i lang tid. Vælg helst drikke uden tilsat sukker .
Din tandlæge kan anbefale, at du som en ekstra beskyttelse anvender en mundskyl med fluor.Du kan også bruge Pro-Emalj som en hjælp til at beskytte tænderne mod syreskader.
Det er godt for tænderne, så længe du holder dig til sukkerfrit tyggegummi. Når du tygger tyggegummi, øges produktionen af spyt, og den øgede mængde spyt er med til at holde munden ren. Undersøgelser har vist, at regelmæssig brug af 2-3 stykker tyggegummi om dagen kan reducere antallet af kariesskader med 25-50 procent. .
Svaret er før morgenmaden!
Det kan måske overraske nogen, men morgenbordet indeholder jo ofte produkter som appelsiner, grapefrugt og frugtjuice, som er ætsende og derfor blødgør emaljen. Det er derfor ikke nogen god idé at børste tænder umiddelbart efter, at du har spist eller drukket noget surt. Vent en time, eller gerne endnu længere.
Der er forskel på tænders følsomhed. Nogle mennesker mærker slet ikke noget, når de drikker en kop varm te eller spiser en kold is. Hos andre giver det isninger i tænderne, en skarp smerte fra tanden, som kan være meget generende og ubehagelig.
Tanden består af et beskyttende lag, emaljen. Herunder findes dentinen, som er tandens indre. Der løber små væskefyldte kanaler gennem dentinen ned til pulpa, hvor nerver og blodkar ligger. Nederst omgives tandroden af tandkødet, der normalt beskytter nerverne og karrene, når de løber ud fra tanden og pulpa videre ind i mundhulen. Hvis væsken i kanalerne sættes i bevægelse, hvilket kan ske, når man spiser noget varmt eller koldt, kan der opstå et tryk på nerverne. Når det sker, senders der signaler til hjernen om, at der er noget galt. Signalerne tolkes som smerte, hvilket medfører isninger i tænderne.
ÅrsagerSyreskader – også kaldet erosioner - er en almindelig årsag til isninger i tænderne. Her er den beskyttende emalje på tanden beskadiget, så den følsomme dentin blottes. Karies, huller i tænderne, eller revner i tænderne kan også give anledning til isninger, da kanalerne ved disse tilstande også er ubeskyttede og åbne ned til nerverne.
Tandløsning, dvs. når tandkødet slipper fra tandhalsene, er en anden årsag til isninger i tænderne. Infektioner kan også give isninger i tænderne. Problemerne kan forværres, hvis man skærer tænder. I forbindelse med tandblegning er det relativt almindeligt, at tænderne bliver mere følsomme i en overgangsperiode. Isninger i tænderne er et advarselssignal om, at noget ved tænderne ikke er, som det bør være, og derfor bør man altid finde frem til årsagen. Rådfør dig med din tandlæge for at udelukke alvorlige underliggende årsager.
Sensodyne er den tandpasta, tandlæger oftest anbefaler til at lindre problemer med isninger i tænderne.
Sensodyne indeholder aktive stoffer, bl.a. kalium, der når ned til de følsomme nerver og reducerer deres følsomhed. Kalium afdæmper det smertesignal, som nerven normalt ville have sendt. Det betyder, at de smertefulde isninger lindres. Sensodyne kan anvendes dels ved akutte problemer, men også forebyggende for at forhindre, at du igen får problemer med isninger i tænderne.
Der er rigtigt og forkert, også når det gælder tandpleje. Hvornår og hvordan man børster, formen på børstehovedet, brug af tandtråd på den rette måde og om man efterfølgende skyller munden med vand eller ej – det er små rutiner, der kan gøre hele forskellen mellem en god og en dårlig tandpleje.
Først og fremmest handler det om at finde frem til årsagen, da dårlig ånde kan skylde flere forhold. Huller i tænderne, inflammationer i mundhulen og begyndende tandløsning kan forårsage dårlig ånde, men oftest er det almindelige svovlforbindelser i mundhulen, der er årsagen. De dannes, når bakterier nedbryder madrester og andre ting i munden.
Der findes flere forskellige metoder til at få bugt med den dårlige ånde: Omhyggelig tandbørstning med tandpasta, børstning og skrabning af tungen, brug af tandtråd og eventuelt en særligt mundskyl. Der findes også forskellige typer pastiller, der neutraliserer svovlforbindelserne, og den virksomme ingrediens i pastillerne er oftest zink.
Pletter og misfarvninger skyldes næsten altid noget, vi spiser og drikker eller farvestoffer i maden. For tænderne har det ingen betydning, om farvestoffet er naturligt eller ej – tandemaljen påvirkes i lige høj grad. Rygning og brug af snus skaber også misfarvninger, da nikotinen sætter sig som en gul hinde overalt, også på tænderne. God mundhygiejne, omhyggelig tandbørstning og tandtråd er de vigtigste værktøjer til at forebygge misfarvninger.
Sukker fungerer som næring til de bakterier, vi har i mundhulen. Et hyppigt indtag af sukker i form af små mellemmåltider kan øge dannelsen af plak og dermed risikoen for huller i tænderne. Undgå at småspise søde sager. Drik gerne et glas vand, eller spis noget tandvenligt tyggegummi, når du har spist noget sødt.
Kan du gøre noget for dine tænder, når du sover? Ja, det kan du faktisk! Hvis du har problemer med isninger i tænderne eller har mistanke om, at en tand er svækket et sted, kan du komme en lille klat fluortandpasta på stedet, inden du går i seng. Sensodyne er den tandpasta, som tandlæger oftest anbefaler mod isninger i tænderne.
Tandpastaen er ikke en permanent beskyttelse, der varer hele natten, men tanden beskyttes i længere tid end normalt, og fluoren kan udfylde sin funktion, der hvor behovet er størst.
Det er et velkendt faktum, at rygning er skadeligt for tænderne.
Det skyldes først og fremmest to ting. Cigaretrøg indeholder nikotin og kulmonoxid. Nikotin får blodkarrene til at trække sig sammen, så blodet får sværere ved at nå ud i vævet, og kulmonoxid reducerer iltindholdet i blodet.
Når tandkødet ofte ser blegt og frisk ud hos rygere, skyldes dette altså en dårligere blodcirkulation! Desuden svækkes immunforsvaret, så modstandskraften mod infektioner reduceres. Det øger risikoen for løse tænder, og patienter med svær parodontose (tandløsning) er næsten altid rygere.
Snus indeholder også nikotin og kan føre til blottede tandhalse og -rødder. Herfra er der ikke langt til karies, dvs. hul i tandbenet. Risikoen for tandløsning stiger, da de væv, der holder tænderne på plads, ødelægges.
OOmråderne mellem tænderne kan være svære at nå med en almindelige tandbørste, der kun når omkring tre af tandens fem sider "over overfladen". Det er ofte der, bakterierne får godt fat, og mange tandsygdomme starter. Brug derfor tandtråd! En gang om dagen er nok til at holder fladerne fri for bakterier.
Som tandlæger verden over sige, "At børste tænder uden at bruge tandtråd er som at vaske 65 % af kroppen. Resten er fortsat snavset!"
Skal du bruge tandtråd, tandstikker eller specielle små børster? Det afhænger ganske enkelt af, hvordan dine tænder sidder. Nøglen til friske flader mellem tænderne ligger i at rense tænderne ofte og regelmæssigt.
For at kunne børste tænderne helt rene skal du have en god tandbørste. Tandbørsten bør have et relativt lille børstehoved, så du let kan komme rund i alle krogene i munden. Den bør også være blød, hvilket vil sige, at alle stråene skal være bløde og afrundede i toppen, så tandkødet ikke skades. Skaftet skal ligge godt i hånden, så du ikke bliver træt. Det er vigtigt at udskifte tandbørsten ofte – mindst en gang hver tredje måned. En ny tandbørste, hvor børsterne ikke er "spredt", er meget mere effektiv end en slidt tandbørste.

I 1960'erne og 1970'erne blev der gjort stor indsats inden for mundhygiejne i Danmark. Målet var ikke bare at få folk til at børste tænderne – man ville også få dem til at børste på den rigtige måde.
I dag er "gnubbemetoden" den mest almindelige. Den går ud på, at man børster en tand ad gangen i små gnubbe- eller cirkelbevægelser – først på ydersiden, så på indersiden og til sidst på tyggefladen. Gør det 8-10 gange på hver tandflade, og vær særlig opmærksom på tandkødsranden, der hvor tandkødet omslutter tanden. Her samles der ofte plak.
Børst tand for tand, og være opmærksom på, at du ikke kommer til at springe en tand over. Vær også forsigtig – overdrevne børstebevægelser kan gøre mere skade end gavn.
Det er også en god idé at børste tungen, hvor bakterier normalt samles. Børstning af tungen kan også i en vis udstrækning være med til at forebygge dårlige ånde.räckning mot dålig andedräkt.
Se vores tandbørstningsguide tandbørstningsguide for flere tips.