Hvad bør jeg gøre, når jeg har spist en syreholdig kost?

Syreholdige føde- og drikkevarer, som f.eks. frugt, (light) sodavand og vin kan være meget ætsende og skadelige for tænderne. Frugt er derimod nyttig af andre årsager, og derfor er løsningen næppe helt at undgå syreholdige fødevarer. Men du bør være forsigtig med, hvor ofte du spiser syreholdige produkter og forsøge at gøre det i forbindelse med måltider i stedet for som små mellemmåltider.

Du bør også så vidt muligt undgå at børste tænder umiddelbart efter, at du har spist eller drukket noget surt, da emaljen her er blødere og lettere kan nedbrydes. Du bør vente mindst en time, anvende en blød tandbørste og ikke børste for hårdt.

For at reducere sure fødevarers påvirkning af tandemaljen bør man derfor afslutte hvert måltid med et lille stykke ost, en slurk mælk eller skylle munden med vand. Man bør også tænke på ikke at have (light) sodavand, juice eller vin for lang tid i munden, og undgå frem for alt skvulpe det rundt i munden. Det er en god idé at bruge et sugerør, så tænderne ikke er i kontakt med syren i lang tid. Vælg helst drikke uden tilsat sukker .

Din tandlæge kan anbefale, at du som en ekstra beskyttelse anvender en mundskyl med fluor.Du kan også bruge Pro-Emalj som en hjælp til at beskytte tænderne mod syreskader.

Hvor godt er det at tygge tyggegummi?

Det er godt for tænderne, så længe du holder dig til sukkerfrit tyggegummi. Når du tygger tyggegummi, øges produktionen af spyt, og den øgede mængde spyt er med til at holde munden ren. Undersøgelser har vist, at regelmæssig brug af 2-3 stykker tyggegummi om dagen kan reducere antallet af kariesskader med 25-50 procent. .

Skal jeg børste tænder før eller efter morgenmaden?

Svaret er før morgenmaden!

Det kan måske overraske nogen, men morgenbordet indeholder jo ofte produkter som appelsiner, grapefrugt og frugtjuice, som er ætsende og derfor blødgør emaljen. Det er derfor ikke nogen god idé at børste tænder umiddelbart efter, at du har spist eller drukket noget surt. Vent en time, eller gerne endnu længere.

Tandbørstningsguide


Tand med isninger

Hvorfor får jeg isninger i tænderne?

Der er forskel på tænders følsomhed. Nogle mennesker mærker slet ikke noget, når de drikker en kop varm te eller spiser en kold is. Hos andre giver det isninger i tænderne, en skarp smerte fra tanden, som kan være meget generende og ubehagelig.

Tanden består af et beskyttende lag, emaljen. Herunder findes dentinen, som er tandens indre. Der løber små væskefyldte kanaler gennem dentinen ned til pulpa, hvor nerver og blodkar ligger. Nederst omgives tandroden af tandkødet, der normalt beskytter nerverne og karrene, når de løber ud fra tanden og pulpa videre ind i mundhulen. Hvis væsken i kanalerne sættes i bevægelse, hvilket kan ske, når man spiser noget varmt eller koldt, kan der opstå et tryk på nerverne. Når det sker, senders der signaler til hjernen om, at der er noget galt. Signalerne tolkes som smerte, hvilket medfører isninger i tænderne.

Årsager

Syreskader – også kaldet erosioner - er en almindelig årsag til isninger i tænderne. Her er den beskyttende emalje på tanden beskadiget, så den følsomme dentin blottes. Karies, huller i tænderne, eller revner i tænderne kan også give anledning til isninger, da kanalerne ved disse tilstande også er ubeskyttede og åbne ned til nerverne.


Tandløsning, dvs. når tandkødet slipper fra tandhalsene, er en anden årsag til isninger i tænderne. Infektioner kan også give isninger i tænderne. Problemerne kan forværres, hvis man skærer tænder. I forbindelse med tandblegning er det relativt almindeligt, at tænderne bliver mere følsomme i en overgangsperiode. Isninger i tænderne er et advarselssignal om, at noget ved tænderne ikke er, som det bør være, og derfor bør man altid finde frem til årsagen. Rådfør dig med din tandlæge for at udelukke alvorlige underliggende årsager.

Sensodyne lindrer isninger i tænderne

Sensodyne er den tandpasta, tandlæger oftest anbefaler til at lindre problemer med isninger i tænderne.

Sensodyne indeholder aktive stoffer, bl.a. kalium, der når ned til de følsomme nerver og reducerer deres følsomhed. Kalium afdæmper det smertesignal, som nerven normalt ville have sendt. Det betyder, at de smertefulde isninger lindres. Sensodyne kan anvendes dels ved akutte problemer, men også forebyggende for at forhindre, at du igen får problemer med isninger i tænderne.

Råd & tips

Der er rigtigt og forkert, også når det gælder tandpleje. Hvornår og hvordan man børster, formen på børstehovedet, brug af tandtråd på den rette måde og om man efterfølgende skyller munden med vand eller ej – det er små rutiner, der kan gøre hele forskellen mellem en god og en dårlig tandpleje.

Tandens opbygning

Sådan ser en sund tand ud. Hel og fin emalje og ingen risiko for isninger i tænderne.

Hvordan får jeg friske ånde?

Først og fremmest handler det om at finde frem til årsagen, da dårlig ånde kan skylde flere forhold. Huller i tænderne, inflammationer i mundhulen og begyndende tandløsning kan forårsage dårlig ånde, men oftest er det almindelige svovlforbindelser i mundhulen, der er årsagen. De dannes, når bakterier nedbryder madrester og andre ting i munden.

Der findes flere forskellige metoder til at få bugt med den dårlige ånde: Omhyggelig tandbørstning med tandpasta, børstning og skrabning af tungen, brug af tandtråd og eventuelt en særligt mundskyl. Der findes også forskellige typer pastiller, der neutraliserer svovlforbindelserne, og den virksomme ingrediens i pastillerne er oftest zink.

Hvordan undgår jeg misfarvninger på mine tænder?

Pletter og misfarvninger skyldes næsten altid noget, vi spiser og drikker eller farvestoffer i maden. For tænderne har det ingen betydning, om farvestoffet er naturligt eller ej – tandemaljen påvirkes i lige høj grad. Rygning og brug af snus skaber også misfarvninger, da nikotinen sætter sig som en gul hinde overalt, også på tænderne. God mundhygiejne, omhyggelig tandbørstning og tandtråd er de vigtigste værktøjer til at forebygge misfarvninger.

Sådan påvirkes din mundsundhed

Sukker

Sukker fungerer som næring til de bakterier, vi har i mundhulen. Et hyppigt indtag af sukker i form af små mellemmåltider kan øge dannelsen af plak og dermed risikoen for huller i tænderne. Undgå at småspise søde sager. Drik gerne et glas vand, eller spis noget tandvenligt tyggegummi, når du har spist noget sødt.

Mad og drikke som indeholder syre

I godt en halv time efter at du har spist, udsættes munden for et syreangreb. Normalt kan spyttet reparere skaden på emaljen efter syreangrebet. Udsættes tænderne ofte for syreangreb, øges risikoen for huller i tænderne og syreskader. Børster du dagligt tænderne med fluortandpasta, fungerer reparationsarbejdet normalt godt. Det er dog vigtigt at vente en time med at børste tænder, efter at du f.eks. har drukket appelsinjuice.

Snus og tobak

Rygning giver dårlige ånde – noget rygeren selv sjældent bemærker, men det gør omgivelserne næsten altid. Rygning misfarver endvidere tænderne, gør smagsløgene mindre følsomme og irriterer slumhinderne. Rygere har en meget større risiko for at blive ramt at tandkødsproblemer og paradentose. Risikoen for flere former for cancer er også betydelig højre hos rygere, og risikoen for hjerte-/karsygdomme er også forhøjet. Din tandlæge er altid opmærksom på eventuelle tegn på sygdomme forbundet med rygning. Spørgsmålet er ikke om, du bør holde op med at ryge, men HVORNÅR. Bestem dig for at gøre det, og søg så hjælp til at blive røgfri.

Kaffe og te

Kaffe og te kan give misfarvninger på tænderne, der kan blive lidt brune eller gule i det. Man kan reducere sit indtag af disse drikke og skylle munden med vand bagefter. Der findes også whitening-tandpasta, der kan beskytte mod misfarvninger.

Spiseforstyrrelser

Der sker en påvirkning af tænderne hos personer, der ofte kaster op. Det har samme effekt som et stort indtag af syreholdige drikke og fødevarer. Hos personer der kaster op, sidder skaderne ofte på indersiden af tænderne. Nedbrydning af emaljen er et stor problem for mange med bulimi, hvor overspisning er en del af symptomerne.

Medicin

Mange typer medicin påvirker spyttet og kan give mundtørhed. Det fører til øget risiko for huller i tænderne. Hvis man tager denne form for medicin, bør man overveje regelmæssig brug af tyggegummi for at øge spytproduktionen. Der findes også særlige sugetabletter. Regelmæssig brug af mundskyllemiddel kan i nogle tilfælde være en god idé. Spørg din tandlæge til råds om, hvordan du bedst beskytter dine tænder.

Stress

Stress er blevet et folkesundhedsproblem og noget, der har mange negative følger – bl.a. for vores tænder. Stress er grunden til, at mange skærer tænder om natten, når de sover, eller går og binder tænderne sammen om dagen. Når man er stresset, børster man også ofte tænderne meget hårdere end normalt. Det medfører unødvendig slid på tænder og tandkød. Det er heller ikke usædvanligt, at man i en stresset periode forsømmer tandhygiejnen. Det først skridt er at blive bevidst om, at man er stresset. Der findes ingen enkle løsninger, men for mange hjælper regelmæssig motion eller afslapningsøvelser. Det kan også være en hjælp at få en bideskinne, som man bruger om natten, samt at følge et særligt motionsprogram. Husk at stress påvirker hele kroppen – ikke bare dine tænder og kæber. Diskuter derfor gerne problemet med din tandlæge og din almindelige læge.

Diabetes

Personer med diabetes får lettere blødende tandkød, lommer omkring tænderne og tandkødsbetændelse, også kaldet parodontose. Hvis parodontose ikke behandles, kan tænderne løsne sig og falde ud. En af grundene til det er, at personer med diabetes har en større produktion af inflammationsfremkaldende stoffer, såkaldte cytokiner. Det medfører kraftige inflammationer, der breder sig hurtigere og til større områder i munden end hos personer, der ikke lider af diabetes. Har man ustabile blodsukkerniveauer, forværres problemet ofte. Diabetikere bør derfor være ekstra omhyggelige med tandhygiejnen.

Når du sover

Kan du gøre noget for dine tænder, når du sover? Ja, det kan du faktisk! Hvis du har problemer med isninger i tænderne eller har mistanke om, at en tand er svækket et sted, kan du komme en lille klat fluortandpasta på stedet, inden du går i seng. Sensodyne er den tandpasta, som tandlæger oftest anbefaler mod isninger i tænderne.

Tandpastaen er ikke en permanent beskyttelse, der varer hele natten, men tanden beskyttes i længere tid end normalt, og fluoren kan udfylde sin funktion, der hvor behovet er størst.

Om rygning

Det er et velkendt faktum, at rygning er skadeligt for tænderne.

Det skyldes først og fremmest to ting. Cigaretrøg indeholder nikotin og kulmonoxid. Nikotin får blodkarrene til at trække sig sammen, så blodet får sværere ved at nå ud i vævet, og kulmonoxid reducerer iltindholdet i blodet.

Når tandkødet ofte ser blegt og frisk ud hos rygere, skyldes dette altså en dårligere blodcirkulation! Desuden svækkes immunforsvaret, så modstandskraften mod infektioner reduceres. Det øger risikoen for løse tænder, og patienter med svær parodontose (tandløsning) er næsten altid rygere.

Snus indeholder også nikotin og kan føre til blottede tandhalse og -rødder. Herfra er der ikke langt til karies, dvs. hul i tandbenet. Risikoen for tandløsning stiger, da de væv, der holder tænderne på plads, ødelægges.

Tandtråd og tandstikker

OOmråderne mellem tænderne kan være svære at nå med en almindelige tandbørste, der kun når omkring tre af tandens fem sider "over overfladen". Det er ofte der, bakterierne får godt fat, og mange tandsygdomme starter. Brug derfor tandtråd! En gang om dagen er nok til at holder fladerne fri for bakterier.

Som tandlæger verden over sige, "At børste tænder uden at bruge tandtråd er som at vaske 65 % af kroppen. Resten er fortsat snavset!"

Skal du bruge tandtråd, tandstikker eller specielle små børster? Det afhænger ganske enkelt af, hvordan dine tænder sidder. Nøglen til friske flader mellem tænderne ligger i at rense tænderne ofte og regelmæssigt.

Nye tandbørster børster bedst

For at kunne børste tænderne helt rene skal du have en god tandbørste. Tandbørsten bør have et relativt lille børstehoved, så du let kan komme rund i alle krogene i munden. Den bør også være blød, hvilket vil sige, at alle stråene skal være bløde og afrundede i toppen, så tandkødet ikke skades. Skaftet skal ligge godt i hånden, så du ikke bliver træt. Det er vigtigt at udskifte tandbørsten ofte – mindst en gang hver tredje måned. En ny tandbørste, hvor børsterne ikke er "spredt", er meget mere effektiv end en slidt tandbørste.

Brug tandbørsten korrekt

I 1960'erne og 1970'erne blev der gjort stor indsats inden for mundhygiejne i Danmark. Målet var ikke bare at få folk til at børste tænderne – man ville også få dem til at børste på den rigtige måde.

I dag er "gnubbemetoden" den mest almindelige. Den går ud på, at man børster en tand ad gangen i små gnubbe- eller cirkelbevægelser – først på ydersiden, så på indersiden og til sidst på tyggefladen. Gør det 8-10 gange på hver tandflade, og vær særlig opmærksom på tandkødsranden, der hvor tandkødet omslutter tanden. Her samles der ofte plak.

Børst tand for tand, og være opmærksom på, at du ikke kommer til at springe en tand over. Vær også forsigtig – overdrevne børstebevægelser kan gøre mere skade end gavn.

Det er også en god idé at børste tungen, hvor bakterier normalt samles. Børstning af tungen kan også i en vis udstrækning være med til at forebygge dårlige ånde.räckning mot dålig andedräkt.

Se vores tandbørstningsguide tandbørstningsguide for flere tips.